Våg og Bed

Gud befaler os at bede uden ophør. Han fortæller os på mange måder, hvorfor vi bør gøre det, og advarer om, at vi må bede for ikke at falde ind i fristelse.
For et stærkt menneske med godt helbred er det en let og naturlig opgave at trække vejret regelmæssigt. På samme måde er det helt naturligt og ubesværet for et spirituelt menneske at leve ved Guds ord og bede konstant. I den udstrækning et menneske beder, vil han have et godt helbred og alt vil gå ham vel. Også hans sjæl vil trives. Man kan derfor ikke lægge for stor vægt på bønnens betydning. 
Mennesker holder op med at trække vejret, når deres liv slutter. På samme måde vil et menneske, hvis ånd er død, ikke være i stand til at tage et spirituelt åndedrag. Menneskets ånd døde på grund af Adams synd, men de mennesker, som senere har fået genoplivet deres ånd ved Helligånden, må ikke undlade at bede, så længe deres ånd lever, ligesom man ikke kan holde en pause i sin vejrtrækning. 
De nye i troen, som netop har taget imod Jesus Kristus, er ligesom spædbørn. De ved ikke, hvordan man beder, og de synes ofte, at det er anstrengende. Men hvis de bliver ved og sætte deres lid til Guds ord om at bede uophørligt, vil deres ånd vokse og blive styrket i takt med deres indtrængende bønner. Disse mennesker vil indse, at de ikke kan leve uden at bede, ligesom man ikke kan leve uden at trække vejret. 
Bøn er ikke kun vores spirituelle vejrtrækning, men også en kommunikationskanal mellem Gud og hans børn, og den skal være åben. I nutidens moderne familier er der mange forældre og børn, som ikke længere taler sammen. Den gensidige tillid er blevet ødelagt og forholdet er en ren formalitet. Men der er ikke noget, vi ikke kan sige til vores Gud.