Denne bog er skrevet som en hyldest til Birte og Jakob Andersen som oprettede Rantzausminde Efterskole og til den helt specielle læring og pædagogik som Rantzausminde Efterskole stod for, samt hvorledes Rantzausminde Efterskole blev til Svendborg Efterskole. (En læring og pædagogik som vi håbede at kunne genskabe da vi flyttede skolen til den gamle SID kursusejendom).Jeg gik selv på skolen i 1967/68 og var fra 2006-2015 bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand. Bogen handler hovedsagelig om disse perioder.Det var Jakobs pædagogiske linje og ideer, som skolen blev drevet efter frem til 2013, en linje, hvor elevdemokrati havde første prioritet.Jakob Andersen, der både var teolog, pædagog og filosof, oprettede skolen i 1956. Skolen var en reaktion mod datidens autoritære skole. Jakob Andersen var gift med Birte der deltog aktivt i administration og drift af skolen, og var den "Grå Eminence".Skolen startede op med 24 elever. Det blev starten på landets første demokratiske efterskole der lå i Rantzausminde uden for Svendborg.ElevdemokratiElevdemokrati var absolut i højsædet. Den øverste myndighed på skolen var generalforsamlingen, som bestod af elever, lærere samt ansatte på skolen, alle var stemmeberettiget. På generalforsamlingen blev alle beslutninger taget som vedrørte dagligdagen på skolen, eventuelle konflikter blev løst på generalforsamlingen, samt vedtagelse af love som regulerede samværet.Hver 14. dag blev der valgt en ny bestyrelse og en formand. Bestyrelsen havde en række faste arbejdsrutiner, som at holde styr på hvem der havde fri, kontrol af rengøring, elevkassen samt arrangør af visse begivenheder, mødeledelse o.s.v.
